• Hjem
  • Smykker
    • Forgyldte øreringe
    • Sølv øreringe
    • Smykkesæt
    • Armbånd
    • Halskæder
  • Udsalg på UNIKA smykker
  • Om mig
  • Materialer
  • Kundeservice

Materialer og Vedligeholdelse



Ædelsten



Krystaller og ædelsten har altid fascineret mig, fordi de har en næsten dragende skønhed og tiltrækningskraft. Jeg synes, de en af naturens helt store gaver til os mennesker.


Hver krystal og ædelsten har sine helt egne, særlige energier og egenskaber. Mange mennesker oplever at stenene støtter og virker healende på tanker, følelser og krop. Sten og krystaller virker ved deres blotte tilstedeværelse, og ved at anbringe krystaller tæt på sig i et smykke får man gavn af deres positive energier.

Ved hvert eneste smykke i shoppen kan du også se hvilke sten, der er brugt.



Ferskvandskuturperler



Perler er et af naturens smukkeste vidundere og har været brugt til smykker i årtusinder. Jeg har altid været betaget af perlernes skønhed og den dybde farverne har i perlemoren. I mine smykker bruger jeg kun ægte perler, ferskvandskulturperler. Ferskvandskulturperler dyrkes ved, at man efterligner den proces, der sker i naturen. Kommer der et lille sandkorn eller andet ind i en musling, beskytter den sig selv ved at danne perlemor rundt om. Denne proces efterligner man ved at indpode et lille stykke fremmedvæv, som muslingen derefter danner perlemor rundt om i mange lag, der med tiden bliver en perle. Fra naturen kan ferskvandsperler have hvide og rosa nuancer. De mere kulørte perler er indfarvede.



Guld og Sølv



Mine smykker er alle håndlavede og der bliver omhyggeligt brugt tid på hvert enkelt smykke. De smykker jeg producerer, er i 925 sterling sølv, hvilket betyder, at der er 92,5 % sølv i smykket. Ligeledes er mine forgyldte smykker lavet i 925 sterlingsølv forgyldt med 18 karat guld.

Det er vigtig for mig at opretholde en hvis standard, så alle kunder får den bedste oplevelse med mine smykker.



Vedligeholdelse



Alle mine smykker er af forgyldt-/925 sterling sølv belagt med 18 karat guld Smykker af sølv vil altid oxidere lidt med tiden, også smykker af ægte materiale. Smykkerne har derfor behov for vedligeholdelse, hvis holdbarheden skal forlænges. Derfor anbefales det, at du bærer smykkerne med omtanke og passer godt på dem.


Her er nogle råd til, hvordan du bedst passer på dem:

- Hav ikke smykkerne på i bad, til sport m.m.

- Pas på smykkerne ikke kommer i kontakt med makeup, parfume, hårspray mm.

- Når du ikke bærer smykkerne anbefales det, at du opbevarer smykkerne i en lille lukket plastpose, på den måde undgår man oxidering af smykkerne.


Oxidering er en naturlig proces, der viser sig ved mørke pletter, der med tiden kommer på sterling sølv smykker. Det er derfor ikke en reklamation. Du kan sagtens dyppe smykkerne i sølvrens, hvis der er perler og sten i smykker dyp kun i 3 sekunder og skyld lige efter. Brug ikke klude, det slider forgyldningen af.



Sociale medier